Par henvender sig ofte, efter at de, i en lang periode, selv har forsøgt at løse deres indbyrdes problemer. Det kan være vanskeligt at henvende sig med problemstillinger, som kan føles meget private og intime. Det er imidlertid ikke altid muligt for parret selv at identificere uhensigtsmæssige mønstre i samspillet, hvorfor det kan være nødvendigt med professionel hjælp.  

Det er væsentligt, for at kunne arbejde parterapeutisk, at begge parter er indstillede på at komme i et terapeutisk forløb. 

Årsagerne til at par søger terapi kan være: 

  • Kommunikationsvanskeligheder
  • Utroskab
  • Misbrug
  • Seksuelle vanskeligheder
  • Fysisk eller psykisk sygdom i familien
  • Vanskeligheder ift. børn /stedbørn
  • Sociale vanskeligheder
  • Hjælp til skilsmisse
  • M.v.

Forløbet indledes med en samtale, hvor det afklares, hvilke vanskeligheder der er tale om og hvor forløbet planlægges. 

En parterapi kan tydeliggøre uhensigtsmæssige mønstre, som et par kan have udviklet i relation til hinanden. At arbejde på at bryde sådanne mønstre styrker forholdet og giver parret mulighed for at forholde sig til hinanden på en anden og bedre måde.

Parterapi kan ikke garantere, at et par forbliver et par, men kan være en støtte i forhold til at sikre, at et eventuelt brud foregår på et afklaret grundlag.